Thomas Albrecht-Beste

Fra programmør til orkestrator

Jeg skrev koden i 30 år. Nu dirigerer jeg den.

Min rolle har flyttet sig fra tastaturet til beslutningerne. Jeg bygger mere end nogensinde, men jeg skriver det sjældent selv.

Vendepunktet

Den dag, jeg holdt op med at kode og begyndte at lede.

I de første ni måneder byggede jeg en hel AI-platform alene. Næsten 2.900 commits, 109 releases og den første kunde i produktion. AI-værktøjerne var allerede med, men som en hurtigere udgave af mig selv: én session, én opgave, mig ved tasterne.

Så ramte jeg loftet. Der er grænser for, hvor mange ting én person kan holde i hovedet, og jeg var blevet flaskehalsen i mit eget produkt.

Vendepunktet var at give agenterne det, en god udvikler har brug for: et navn og en rolle, en kanal at tale i, en hukommelse at læse, og regler for, hvornår de skal spørge. Pludselig arbejdede de som et team. Den samme belastningstest, der tog 330 minutter i den gamle version, tager i dag 43.

Jeg er ikke blevet mindre udvikler. Jeg er blevet mere arkitekt, product owner og release manager, på én gang.

Før og nu

Hvad jeg laver, når jeg ikke skriver koden.

  • Skrev kodenBeskriver hensigten, rammerne og hvad 'færdigt' betyder
  • Debuggede selvBeder om beviser: logs, tal og en test, der fejler før og virker efter
  • Huskede arkitekturenSkriver beslutningerne ned, så hver agent læser dem, før den starter
  • Reviewede pull requestsDesigner gates, så en dårlig ændring ikke kan nå brugerne
  • Var flaskehalsenTræffer de beslutninger, kun jeg kan: go, stop og prioritet

En dag som orkestrator

Mindre tastatur. Flere beslutninger.

  1. Morgen

    Læser kanalen. Hvad blev frigivet i nat, hvad blev blokeret, og hvem venter på mig?

  2. Formiddag

    Giver retning: næste mål, hvad der ikke må ske, hvem der ejer det. Svarer på go-spørgsmål.

  3. Eftermiddag

    Stikprøver: læser en diff, et review, en måling. Retter en regel i hukommelsen, når en agent tog fejl, så det ikke sker igen.

  4. Aften

    Sætter natlige builds og tests i gang. Agenterne arbejder videre, jeg sover.

Det har jeg lært

Agenter er ikke kloge. De er flittige.

Det, der gør dem gode, er rammerne: hukommelse, roller, gates. Uden dem får man hurtig kode, der er forkert.

Skriv det ned, eller gentag det for evigt.

Hver gang jeg forklarer noget to gange, hører det hjemme i den delte hukommelse.

Mål, gæt ikke.

En agent, der siger 'det burde virke', får en opgave mere: bevis det.

Ansvaret flytter ikke.

Når noget går galt i drift, er det stadig mit navn. Derfor ejer jeg gates og go-beslutninger, ikke tastaturet.

Vil I derhen? Lad os tale om, hvordan jeres team kommer i gang →